|
Tidligere antog man, at det var umuligt at få kendskab til, hvad vi kommer til
at opleve, efter at vi forlader kroppen; altså dør. I dag ved man meget mere
om det, og det man har opdaget er særdeles opløftende.
Religionerne har hidtil været de eneste, der er kommet med bud på, hvad
vi oplever i den hinsides verden, men takket være psykologers brug af hypnotiske
regressionsteknikker er nu også videnskaben begyndt at interessere sig for
dette spændende område.
En amerikansk forsker, Dr. Michael Newton, og en canadisk forsker, Dr.
Joel Whitton, Ph.D., har på basis af videnskabelige undersøgelser formået at
lave en overraskende kortlægning, af det liv vi lever mellem vore jordiske liv.
På denne DVD fortæller Robby Curdorf om resultaterne af denne forskning,
samt erfaringer med egne forsøgspersoner.
Resultaterne bygger på en række personers erindringer under hypnose.
Deres samstemmende oplevelser viser overraskende paralleller til de store
Mestres lære om døden, f.eks. ”Den tibetanske dødebog,” der ligeledes
beskriver de mellem-livs-faser som Dr. Whitton er stødt på i sin forskning.
På baggrund af denne forskning kan vi altså i dag fortælle detaljeret om,
hvad der sker, når vi forlader et liv, og til vi vælger at fødes til et nyt liv.
Det er et foredrag, der kan fjerne enhver dødsangst, gennem at give
kendskab til alt det opløftende, spændende og ikke mindst kærlige der venter
os, når vi ”holder fyraften” og kommer hjem efter en vel overstået arbejdsindsats
i den fysiske verden.
Total spilletid 2:25
|